Retten i Herning blev fredag formiddag fyldt op af velkendte ansigter. En sag om databedrageri, som kørte på på tredjedagen, skulle afsluttes.

Af Jakob Haaland Thomsen

Cyberkriminalitetens spæde ansigt tittede frem fredag d.15 maj, da en 22-årig mand blev fremstillet for retten i Herning. Manden var sigtet for databedrageri, trusler og tyveri af en hund. Han blev fundet skyldig i alle anklagepunkter, hvilket resulterede i, at den unge mand skal et år bag tremmer.

Akkompagneret af sin nærmeste familie trådte den unge mand ind i retssalen. Trods den pressede stemning var der smil at finde. Retssalens tunge vægge var ikke uvant territorium for den tiltalte.

Det første vidne

Kort efter starttidspunktet blev vidneskranken besat af en ældre herre. Med haltende skridt og foroverbøjet ryg tog han plads foran mikrofonen. Et langt liv præget af vanskelige omstændigheder var mejslet i vidnets diffuse blik. Den ældre herre påstod, at den tiltalte havde stjålet vigtige informationer fra hans computer. Informationer som den tiltalte senere hen brugte på at optage kviklån i herrens navn. Trods en lang række anklager blev vidnets usammenhængende historier og mangel på hukommelse, katalysator for anklagerens beslutning; en frafaldelse af sigtelsen. Den ældre herre måtte forlade lokalet med en bedrøvet mine og en uforrettet sag.

Vidneskranken forblev øde i resten af retsmødet. Sagen kørte på tredjedagen, og de andre vidner i sagen havde gjort deres visit i dagene op til.

Udvisning eller ej

Efter vidnets franske visit var der pause. Lyksalige smil gemt bag cigaretrøg viste sig hos den unge mand. Tydeligt tilfreds.

Retsmødet fortsatte efter pausen med en kavalkade af beskyldninger fra anklagerens side. Fortsatte beskyldninger om databedrageri, trusler og den stjålne hund. En lang række mistænkelige kontoudtog blev fremvist, videomateriale som indeholdt trusler fra den tiltaltes side blev omtalt. Truende ytringer i Facebook-beskeder blev læst højt. Sammenlagt påstod anklageren, at den samlede dom skulle være på halvandet år samt en udvisning. Den unge tiltalte har tilhørsforhold til både Sverige og Tyrkiet, hvilket anklageren lagde vægt på.

Da det blev forsvarerens tur, var netop udvisningen i højsædet. Den unge mand påstod, at tilhørsforholdene til landene kun var fæstet på papir og ikke i hjertet. Som han selv udtalte:

“Jeg forstår kun svensk, når min mor skælder mig ud”.

Da proceduren med forsvareren og anklageren var forbi, bankede frokostpausen på. Efter den skulle dommen falde.

Èt års ubetinget fængsel og en advarsel med henblik på udvisning. Triste miner tittede frem på stolene, og forsvarerens stille suk blev efterfulgt af et: “Øv”.