I forstaden Tranbjerg er der ikke langt til hjælpen for de udsatte. Et opslag i Facebookgruppen: “Hjælp til udsatte i Tranbjerg og omegn” kan flytte bjerge. Stifteren af gruppen, Inge-Merete Bossow, forstår vigtigheden af et skub i den rigtige retning, når hverdagen ramler.

Af Jakob Haaland Thomsen

De grå skyer tårner sig op over den Aarhusianske forstad Tranbjerg. Den lette regn samler sig om rækkehusene i andelsforeningen Tingskoven. Bag vinduerne gør Inge-Merete Bossow sig klar til et bestyrelsesmøde i foreningen senere på aftenen. En plads i bestyrelsen er dog langt fra det eneste, der udfylder hverdagen for den 56-årige pædagog.

Det er knap fire år siden, hun startede Facebookgruppen “Hjælp til udsatte i Tranbjerg og omegn”. En gruppe der tilbyder hjælp til udsatte i Tranbjerg. Inge-Merete startede gruppen med en bekendt, men står i dag alene som administrator. Medlemstallet nærmer sig 600, hvilket afspejler mængden af hjælp man kan få. Ved hjælp af et enkelt opslag når hjælpen hurtigt ud til de udsatte.

Hjælpen er på vej

Når først Inge-Meretes opslag når ud i gruppen, er medlemmerne hurtige på tasterne. Indenfor kort tid er hjælpen på vej.

“Der mangler ikke hjælp, det vælter simpelthen ind”.

Hjælpen består af alt fra pengebeløb, møbler og mad. For et par år siden modtog Inge-Merete en henvendelse, fra en mand, der førhen var hjemløs. Han var kommet i lejlighed, men manglede møbler. Ved hjælp af et simpelt opslag på gruppen blev lejligheden møbleret med lynets hast. Den hurtige hjælp skyldes, ifølge Inge-Merete, det unikke fællesskab man finder i et lokalsamfund som Tranbjerg.

“Vi holder sammen her i Tranbjerg. Vi passer på hinanden og hjælper hinanden.”

Når lokalsamfundet løfter i flok, ender det oftest godt. En anden situation, der gjorde stort indtryk på Inge-Merete, var da en enlig mor havde brug for hjælp i form af mad. Den hjælp hun fik fra gruppen var med til stable familien på benene. Det endte med, at familien senere donerede et betydeligt beløb til andre udsatte i byen. Historier som denne styrker Inge-Meretes gåpåmod, selvom arbejdet er tidskrævende.

Et taknemmeligt blik

Medlemmerne gør, hvad de kan for at hjælpe til, men da Inge-Merete administrerer gruppen alene, er det hende der står tilbage med den største arbejdsbyrde. Hun fører samtaler, med dem som søger hjælp, og omdirigerer ressourcerne i gruppen. Hun både samler og bringer, de ting der skal ud. Et stort arbejde for en enkelt person. Det er dog det hele værd, forklarer Inge-Merete.

“Når de små børn står og siger mange tak, når man kommer med hjælpen, kan man mærke, at det er vigtigt for dem at vise deres taknemmelighed. Det betyder rigtig meget for mig”.

Inge-Merete kender selv til livets svære facetter. Hun endte som enlig for nogle år siden og skulle selv strikke en hverdag sammen med sine to børn. Hun forsøgte så vidt muligt at fastholde børnenes nærmiljø og den gængse hverdag. Det var en hård periode, der inspirerede Inge-Merete til at oprette gruppen.

De svære tider kan altså ramme enhver. De kan vende op og ned på hverdagen og rumle som en sten i en tørretumbler. Et blidt skub i den rigtige retning kan betyde alverden. De blide skub findes på Facebook og i Tranbjerg. Så længe vi er nok kan det mindste puf flytte et bjerg. Det ved Inge-Merete.

“Det er så lidt der skal til, bare vi er mange nok der gør det.”