Molslinjen er sjældent et sted, hvor mirakler finder sted. Blandt bølgernes brusen, og isolationen fra omverdenen, kan den dog en sjælden gang vise sit ansigt.
Vinterkulden bider i Hannahs sweater, da hun træder op på færgen, der forbinder Sjælland med Jylland. Molslinjen. Hun er ikke alene, men sammen med sin gruppe på en mission. De skal først til Himmelbjerget, og de skal blaffe. Indtil videre er det gået som smurt, og de er ved godt mod.
På færgen begynder udfordringen at vise tænder, og det bliver sværere at finde et lift. De går fra person til person og møder det samme svar: Nej. Efter et utal af afvisninger finder de vej hen til færgens siddepladser for at løfte humøret. Det hjælper for en kort stund, selvom den dårlige stemning lurer i baghovedet.
En tung skikkelse nærmer sig bordet, hvor gruppen sidder. Skikken sætter sig nonchalant ved siden af Hannah, og hun spærrer øjnene op, da hun ser hans ansigt. Skægget blafrer blødt i vinden, og de blå øjne glimter svagt bag de store briller. Han har en pibe i munden og er iført en sweater magen til Hannahs. Det er Søren Ryge.
Det er ikke kun på grund af den bidende kulde, at Hannahs krop stivner. Søren Ryge har i lang tid været et fællespunkt for Hannah og hendes bedstemor, og er derfor en skikkelse af stor betydning. Hun udnytter muligheden og spørger, om han kan hjælpe gruppen ud af den suppedas de befinder sig i. Det kan han ikke. Han skal hjem. Hjem til Djursland.
Gruppen tager Sørens forklaring for gode varer, men lader samtalen køre videre. Lader den køre over på Hannahs bedstemor og Sørens betydning for deres forhold. Et smil titter frem fra Sørens mundvig. Han tilbyder Hannah et billede, som et plaster på det sår han ikke kunne kurere.
De rejser sig op og går sammen mod færgens bagerste ræling. På rælingen hænger der et skilt, med et motiv der fortæller: “Ingen piberygning”. Dette virker som et oplagt sted at tage billedet. De stiller sig på hver deres side af skiltet, og Søren tilbyder Hannah at holde sin pibe. Hun takker ja og kigger ind i kameraet. Søren vender blikket mod horisonten og skuer ud mod de gråblå bølger.
“KLIK”.
